Trin 1
Du har sikkert nogle spørgsmål, for at vurdere om det her måske er noget der skal arbejdes lidt videre med.
Ring til Søren Kramer på tlf. 61857417, eller skriv en mail på sk@trustrelations.dk om hvornår det vil passe dig med en telefonsamtale.
Sæt på forhånd en ½ time af i kalenderen, selvom vi måske kun skal bruge 10 minutter.
Vi starter med, at du sikkert har nogle spørgsmål, og så kan vi klappe af, om det er noget vi skal tale videre om i telefonen. Hvis det er tilfældet vil jeg som start allerede her spørge dig til, hvad du oplever i praksis, dvs. hvad du konkret hører og ser fra medarbejdere, kunder og andre interessenter. Ud fra det vurderer vi sammen, hvad der evt. kunne være dagsorden på et efterfølgende møde, og om der evt. skal andre med til en indledende afklaring. Hvis det vi taler os frem til, vækker genklang i forhold til der hvor du står, aftaler vi et møde. På baggrund af vores samtale vil jeg sende et forslag til en dagsorden, vi herefter passer til.
Trin 2
Vi mødes 2 timer hos Jer. Det er vigtigt for mig, at vi starter mødet med at bruge ½-3/4 time på lige at komme lidt omkring i virksomheden og hilse på folk.
På mødet bruger vi tiden på at udfolde og nuancerer det du/i oplever i hverdagen. Og vi sammenholder det med, hvad i ser er vigtigt for virksomheden fremover. Vi taler ikke om løsninger på noget tidspunkt, men ser på hvilke ressourcer og kompetencer som virksomheden bygger sin virke på nu. Vi identificerer her de vigtigste interessenter i og omkring virksomheden. Det samlede billede holder vi op mod virksomhedens visioner og strategier.
På mødet beslutter vi:
- Om det er noget vi skal arbejdere videre med og i givet fald
- Hvem der skal involveres internt og hvornår
Trin 3
Vi mødes hos jer med den gruppe vi aftalte sidst. Sæt 1½ time af til mødet. På mødet hører vi hver især hvad de oplever i praksis. Det foregår lidt ved, at jeg interviewer bordet rundt, mens andre holder lidt inde med deres egne vurderinger. Jeg er heller ikke på nuværende tidspunkt interesseret i at høre løsningsforslag og målsætninger, men udelukkende på at få foldet situationen ud.
Ser vi ens på situationen er det fint. Ser vi forskelligt på situationen er det også fint. Det er ikke afgørende. Men vi skal på mødet have aftalt og besluttet, hvem der i en lidt større kreds er nøglepersoner, som kan bidrage med noget på den korte og lange bane. Kunder, leverandører og internt i organisationen.
Evt. aftaler vi at der skal bruges en interessentanalyse for at fange alle syn på sagen mere bredt, men det afhænger af, hvor forskellige kort der navigeres efter, og hvad vi hver især ser fra kahytten eller toppen af masten fra vores skib.
Vi har evt. behov for flere indledende møder i trin 3 afhængig af, hvor usikker grund vi navigerer på.
Trin 4
På dette tidspunkt kan vi igangsætte en interessentanalyse. Interessentanalysen giver råt for usødet et mere kritisk billede på organisationen fra flere sider med uredigerede udsagn fra interessenterne. Ud fra det kan den gruppe der er initiativtager til den, få et mere klart og fælles billede af, hvor der skal sættes ind, og måske også et mere fælles billede på nogle foreløbige mere generelle målsætninger.
Interessentanalysen afleveres som en rapport, og drøftes på et præsentationsmøde. Fra og med trin 4, skal der betales for den ydelse jeg leverer.
Trin 5
I trin 5 danner vi en foreløbig styregruppe for processen, samt sætter et budget. Styregruppen er ankeret, og styregruppen definerer nærmere, hvad der ligger i denne del af processen. Som udgangspunkt bringer jeg et koncept på banen, vi kan plukke i. Læs mere her
Det er først fra trin 5 at vi går igang med forandringerne, og det er først på dette tidspunkt, at det er nødvendigt at kommunikere bredere op og ned i organisationen om, hvad der er hensigten og hvad det nærmeste forløb er. For resten af organisationen er det her, at vi går igang.
Til og med trin 4 bliver det ikke truffet beslutninger, som går ud over det mandat, i har aftalt tidligere internt. Dvs. som mellemleder kan du typisk gennemføre til trin 4 uden at lave en større involvering i resten af organisationen. Hvis resultatet af trin 4 fx. er en interessentanalyse, er der også noget mere håndfast at bringe videre i organisationen, og det løfter diskussionerne fra at være mere holdningsprægede til at fokusere mere på konkrete kendsgerninger. Det gør det lettere for alle at arbejde med.